Endnu en fra grøntsagsskuffen! Den her kræver riiigeligt smør og 2 æg til spejlæg.

Spejlæg i brunet smør!!! WTF

Har dig og det brunede æg ikke mødt hinanden endnu, så er det på tide! Jeg lover det vil blive en vidunderlig afhængighedsskabende kærlighedsaffære, I går i møde sammen. Det brunede æg er klar på lange gåture ved vesterhavet, skønne Hollywoodkys på strøget og en tur til Lanzarote i sommerferien! DET er PERFÆGT!

5 af 2 stemme

Spejlæg i brunet smør og mange grøntsager

Antal 1 person

Ingredienser

  • 2 æg
  • 20 g smør – til stegning
  • 1/4 hoved spidskål
  • 3 markchampignon
  • 2 snackgulerødder
  • 6 stk mini mozzarellakugler, vendt i lidt olivenolie og havsalt
  • syltede hvide løg
  • toppen fra et forårsløg – det grønne
  • havsalt

Sådan gør du

  • Varm en pande godt op og steg spidskål, gulerødder og champignon i lidt olivenolie, halvvejs færdige vendes grøntsagerne i. Tilsæt halvdelen af smørret og smag til med havsalt på alle grøntsager. De skal steges, så de er sprøde med god stegeskorpe.
  • Efter grøntsagerne – eller på en anden pande – steges spejleæggene i det resterende smør. Smørret skal brune! Når det bruner tager du en ske og vipper panden og "glaserer" toppen af spejlæggene med det brunede smør.
  • Snit forårsløgtoppen fint, find de syltede løg og mozzarellakuglerne frem.
  • Anret det hele på en tallerken med grøntsagerne i den ene side og de brunede spejlæg i den anden. Fordel mozzarella, syltede løg og forårsløg med let hånd.
  • Så er der serveret! Husk kaffen…
Ret: Morgenmad
Køkken: Dansk
Keyword: Glutenfri, LCHF, Vegetarisk

Skriv en kommentar

Close
Close