Keto chokoladekage med avocado

4K

Fløjlsblød, tung og dekadent keto chokoladekage som passer på alle – den er nemlig uden gluten og sukker, men er tilgengæld fyldt med grøntsager i form af avocado. Hele 4 styk skal der faktisk til, for at denne kage kan komme op at stå på benene. Den skal efter min overbevisning spises kold og gerne med noget syre til, som fx skiver af appelsin eller friske bær. Den kan sagtens pyntes op til den helt store guldmedalje med glimmer, krymmel og hakket det ene og hakket det andet! Det er kun fantasien der sætter grænsen.

Glasuren til keto chokoladekagen er også lavet med avocado – og helt uden sukker!

Glasuren, frostingen – kald den hvad du vil – er så fantastisk! Helt vildt glat i konsistensen, og ville egne sig så godt som topping på en cupcake. Det er lidt magisk at man kan få en avocado til at te sig som en kage topping efter min mening. Så giv den et skud, hvis du er træt af diverse frostings som skal være tempererede, og som skiller nemt osv.

4.07 af 16 stemme

Keto chokoladekage med avocado

Antal 10 personer

Ingredienser

Kagedej

  • 4 æg
  • 2 stk avocado – store og modne
  • 130 g smør – smeltet
  • 70 g mandelmel (annoncelink)
  • 2 tsk bagepulver
  • 80 g Sukrin Gold (annoncelink) – eller kokossukker
  • 75 g kakao
  • 1/2 tsk vaniljepulver (annoncelink)
  • 0,5 tsk fint salt

Chokoladefrosting med avocado

  • 2 stk avocado – store og modne
  • 40 g kakao
  • 40 g Sukrin Melis (annoncelink)
  • 100 g neutral flødeost
  • fløde til at justere tykkelsen

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 160 °C varmluft, inden du begynder at forberede kagedejen.

Kagedej:

  • Smid det hele i en foodprocessor. Hvis du ikke har sådan én, så skal du sørge for at mose avocadoerne helt glatte, inden du blander dem sammen med de øvrige ingredienser.
  • Bag i en kageform som er smurt eller belagt med bagepapir. Jeg brugte et 30 x 20 cm fad.
  • Hvis du ønsker en kage med lidt crunch, så kan du tilføje lidt hakkede nødder eller drysse lidt hakket chokolade på toppen, inden den bliver bagt.
  • Placér kagen midt i ovnen og bag i 20 minutter.
  • Lad den afkøle inden servering. Jeg er personligt mest til køleskabskold chokoladekage, men her gør man som man lyster.

Chokoladefrosting med avocado:

  • Smid det hele i en foodprocessor. Hvis du ikke har sådan én, så skal du sørge for at mose avocadoerne helt glatte, inden du blander dem sammen med de øvrige ingredienser.
  • Justér tykkelsen med lidt fløde.
  • Fordel frosting oven på kagen, når kagen er helt afkølet.
Ret: Kage
Keyword: Glutenfri, Keto, LCHF, Sukkerfri, Vegetarisk

Skriv en kommentar

Close
Close