En bagt varm krammer på en kold -1 C frost dag i vinter Danmark kalder på flødeselleri, den smager næsten identisk med dens fætter fra buffeterne, den gode gamle traver nemlig flødekartoflen.

Jeg har i en årrække været fan af at skære de fleste, og til tider alle kulhydrater ud af min og min families hverdagskost, og selleri har været vores redning gang på gang når vi har skulle mime noget med kartoffel til aftensbordet.

Sellerien her, er skåret på et mandolinjern på den tyndeste option for at give et så sammenligneligt kartoffelgrundlag som muligt. Herefter har jeg bygget mine lang op med hakket løg, hvidløgs olivenolie, smør tern, salt og fløde… alt sammen i alle lag. For er der en ting, som sellerien ikke helt evner på samme vis som Mr. Potato head, så er det nemlig sugeevnen.

Eftersom selleri ikke har i nærheden af det samme stivelsesniveau som kartoflen kan man ikke bare hælde det hele på toppen og være sikker på alt smagen fordeler sig som i den klassiske flødekartoffel. Så derfor skal der bygges gode solide lag.

Til flødeselleri serveret jeg okse deller med salvie – opskrift her.

Grønne dampet sager og hel kogt rugkerner, det tænker jeg du selv står for derhjemme.

Syltet rødløg – opskrift her

4.5 af 2 stemme

Flødeselleri – Low carb “flødekartofler”

Antal 6 personer

Ingredienser

  • 4 stk knoldselleri (små, cirka 1,5 kg skrællet)
  • 2 stk løg (store)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dl olivenolie
  • 7,5 dl piskefløde
  • 2 spsk havsalt

Sådan gør du

  • Skræl og vask sellerierne og skær dem i tynde flager på et mandolinjern.
  • Pil og hak løg fint.
  • Pil og findel hvidløg og kom det sammen med olivenolie.
  • Find et ildfast fad, mit er 32x22x5 og begynd med sellerien og kom herefter alt på imellem hvert selleri lag.
  • Slut af med et selleri lag kun med salt og fløde.
  • Forvarm din ovn på varmluft på 200 C og bag flødesellerien i 1 time og 15 min.
  • Det er en god ide lige at stikke lidt i den halvens under bagningen så man lige får trykket det hele lidt rundt og fordeler sig lidt mere jævnet.
  • Lad den trække i 10 min på køkkenbordet inden servering.
Kategori: Aftensmad
Egenskab: Glutenfri, Keto, LCHF, Sukkerfri, Vegetarisk

Skriv en kommentar

Close
Close