Historien om Vejsideboden

Min familie og jeg flyttede i vinteren 2017, fra det brostensbelagte København til en lille idyllisk landsby, lidt uden for Solrød Strand. Her var der kig til byens gamle mølle, søde naboer og et skønt lille hus, med udsigt over markerne fra baghaven.

Jeg selv er udlært kok og er derfor vant til et højt tempo, og med en nyfødt der sov som en professionel teenager, og ellers bare gerne ville sidde fikseret i bæreselen på min ryg, havde jeg ikke andet end tid og overskud. Derfor kastede jeg mig hurtigt over de mange hyldeblomster i vores have, som alle stod i fuld flor! Saften fik hurtigt drukket sig selv, og jeg måtte ud i landsbyen, langs marker og enge, for at finde flere forsyninger.

Dét, der skete efterfølgende, var meget sigende for mig og mit væsen… Eftersom at jeg jo havde junior i barnevognen med på rov, øjnede jeg meget hurtigt at jeg kunne have bunkevis af IKEA-poser bundet både på siden og håndtaget af vognen. Under vognen kunne jeg også have flere poser, og der kunne også snildt stå én oven på barnevognen. SÅ jeg fik virkelig høstet hyldeblomst langs mark og eng! Faktisk blev jeg efterfølgende ramt af lidt dårlig samvittighed, for hvor skulle bierne nu få deres pollen fra!? Måske lidt en ammehjerne-bekymring, men trods alt sympatisk.

Nå, men hjem gik turen med millioner af hyldeblomster. Først tænkte jeg, at vi i familien sagtens kunne nå at drikke alt den saft… Men da jeg først fik talt blomsterklaserne sammen, og fik regnet mig frem til, hvor meget sukker og hvor mange citroner jeg skulle ud at investere i, opdagede jeg, at jeg hverken havde beholdere, gryder eller penge nok til at producere så meget saft.

Der var blomster nok til at lave 150 liter saft!

Ja, så jeg brugte fantasien lidt, oppe i vores skur, og fik ret hurtig smækket en lille rød bod sammen, med hjul og et par hylder, som kunne beskytte produkterne mod regn. Jeg fik endda også fastmonteret et skilt, så forbipasserende bilister kunne afkode “VEJSIDEBOD” fra begge køreretninger. Og lige dér, mellem dag og nat en varm juli, blev en fin lille bod rullet ud på fortovet, fyldt op med spandevis af hyldeblomstsaft-koncentrat på glasflasker.

Jeg så nemlig ingen anden udvej, end at lave lidt mønt på de hyldeblomster, hvis der skulle være råd til større gryder, citroner og hvad der nu ellers var behov for, til sådan et projekt.

Det gik super godt. Den røde vejsidebod blev taget godt imod af landsbyens beboere og forbipasserende, og jeg begyndte ret hurtigt at udvide sortimentet med syltede grøntsager fra køkkenhaven, marmelade lavet af hindbær fra vores 1000 hindbærbuske og jordbær fra en af de økologiske pluk-selv-gårde i nærheden.  

Hele sommeren gik således med mig i køkkenet og junior på ryggen – og det endte i et stort skønt kram fra lokalmiljøet. Tak for det!

Siden denne sommer, er jeg ofte blevet spurgt, om boden ikke skulle have en tur mere i manegen, og jo det skulle den da helt sikkert. Det eneste problem var, at det faste arbejde i København slugte al kokke-energien, helt ud til grydespidserne. Men nu hvor 2020 har budt os alle på lidt af hvert, og for mit vedkommende mere tid derhjemme, opstod derfor muligheden for at tage en runde mere!

Jeg har nu, endnu mere end første gang, lyst til at gøre noget for lokalmiljøet! For at skabe en hyggeligere stemning, og give plads til flere produkter, er boden nu rykket op ad indkørslen, og ind under buen.

Alt man skal gøre for at forsyne sig med syltevarer, saft og marmelade, er bare at følge skiltene, lyset og hyggen, hen til buen. Herinde finder man ”hylden” med alle mine produkter. På åbningsdagen var der allerede 17 varianter.

Det hele er blevet akkompagneret af dette smukke web-univers, som min dygtige mand Niels har stået for. Her kan du se alle de produkter, der er i vejsideboden. Du kan også bestille produkterne med levering til din nærmeste DAO Pakkeshop, hvis du ikke lige har tid til, at slå et smut forbi vores hyggelige landsby.

Jeg vil også lægge en masse opskrifter op hen ad vejen, for jeg ønsker nemlig at dele ud af den gode smag og de mange tricks som jeg har i skufferne!

Marlene B. Lindegaard

Close
Close