Pølsehorn med revet gulerod

258
5 af 2 stemme

Pølsehorn med revet gulerod

Antal 12 pølsebrød

Ingredienser

  • 3 dl sødmælk
  • 25 g øko gær
  • 50 g sukker
  • 500 g øko hvedemel
  • 100 g koldt smør – skåret i tern
  • 150 g revet gulerod
  • 10 g havsalt

Sådan gør du

  • Lun mælken og hæld den i en røreskål sammen med sukker, gær og halvdelen af hvedemelet.
  • Mix dejen grundigt i ca. 5 minutter, tilsæt salt og resten af melet, og lad det herefter mixe i yderligere 5 minutter.
  • Nu tilsættes de kolde smørtern, og dejen køres videre på røremaskinen indtil du ikke længere kan se smørklumperne.
  • Tilsæt revet gulerod og lad det kort mixe ind i dejen.
  • Lad herefter dejen hæve i en smurt bøtte med låg på køkkenbordet i ca. 2 timer.
  • Når dejen er hævet til dobbelt størrelse, vendes den ud på bordet og fordeles i 12 stykker med dejspatlen.
  • Nu skæres 6 pølser efter eget valg over på midten, så du har 12 halve pølser.
  • De små dejklumper trykkes let ud med hånden, så en halv pølse kan placeres i midten af dejen og de fire sider kan foldes ind over pølsen.
  • De færdigfoldede pølsehorn lægges med folde-fladen nedad, på en bagplade dækket med bagepapir.
  • Lad pølsehornene efterhæve i 30 minutter under et klæde.
  • Forvarm ovnen på 175 °C varmluft.
  • Pølsehornene pensles nu med et pisket æg og bages i 20 minutter, herefter yderligere 5 minutter med grill funktion. Hold øje – de skal blot blive dejligt gyldne i farven.
  • Lad pølsehornene køle af på en rist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Close
Close