Rødbedebøffer

247

En opskrift som altid hitter hos børn og voksne er denne opskrift på rødbedebøffer. Jeg bruger dem til burger og til de der “danske” retter hvor man skal bruge en hakkedreng, de minder rigtig meget i konsistens om en bøf af kød på grund af de sorte bønner. De kan også rumme enormt meget smag alt efter hvad du komme i din fars, og jeg vil især gerne fremhæve den ingrediens der hedder “brødkrumme” for hvis du gemmer dine brød rester (især hvis du bager surdejsbrød) og laver dem om til croutoner og så herefter blender dem i din foodprocessor, får du et “brødkrumme” produkt som har KÆMPE smag – og som har suge evne. Det er 2 ting som sådan en veggie bøf godt kan lide for at kunne hænge sammen og for endnu mere at smage af umami!

Tjek min “brødkrumme” opskrift ud som ligger under tilbehørs kategorien.

4.5 af 2 stemme

Rødbedebøffer

Antal 6 personer

Ingredienser

  • 320 g rødbeder (kogt og smuttet vægt)
  • 230 g sorte bønner (kogt vægt)
  • 2 stk løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 æg
  • 2 dl hvedemel
  • 4 dl brødkrumme eller rasp
  • 4 kvist salvie (frisk)
  • 2 kvist rosmarin (frisk)
  • 1/2 pak timian (frisk)
  • 1 spsk havsalt
  • 1 tsk peber (friskkvernet)
  • neutral olie til stegning

Sådan gør du

  • Kog rødbeder møre, smut dem ud af skralden og hak dem groft i en foodprocessor.
  • Udblødte og kogte sorte bønner blendes for sig i foodprocessoren også.
  • Løg og hvidløg og hakket urter køres ligeledes for sig i foodprocessoren.
  • Det hele blandes i en stor skål sammen med æg og brødkrumme eller rasp salt og peber.
  • Lad det trække i skålen i ca. 10 min efter du har blandet det godt.
  • Brug nu hvedemelet til at binde farsen sammen, det er ikke sikkert du skal bruge det hele, det kan også være du skal tilføre lidt mere. Du skal gå efter en konsistens der føles ligesom en fars af kød som du kan forme i hænderne til bøffer. Når du har en god konsistens er du klar til at stege.
  • Form bøfferne mellem hænderne og kom dem direkte på en varm pande med olie – det kræver lige lidt føling at ramme en god temperatur så de ikke bliver for mørke på ydersiden. De skal nemlig have en del tid på hver side før de er gennem stegte og er nemme at vende med en bred palet.
  • Efter bag dem evt. færdige i ovnen på 180 C i 10-15 min hvis de virker for våde.

Tips

Du kunne faktisk bruge hvilken som helst forkogt grøntsager og andre stivelses heldige madvare og benytte denne samme opskrift. Hvis du for eks. Har kogte ris eller pasta og kogte gulerødder og kartofler fra i går liggende i køleskabet. Så erstatter du bare opskriften med det.
 
Hvis du vil lave en variant uden gluten kan du bytte hvedemel og brødkrumme/rasp ud med: 4 spsk blendet hørfrø, 2 spsk HUSK, 4 spsk Pofiber.
Egenskab: Sukkerfri, Vegetarisk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Close
Close