Borgmester sovs

15

I knap 3 år var jeg køkkenchef på et projekt der skulle omvende en hel arbejdsplads fra at få en frokostordning som var som de fleste, helt klassisk og med en masse kød, til at spise 100 procent vegetarisk, hver dag. I disse år erfaret jeg og holdet i køkkenet at stor smag altid vinder, især hvis folk ikke kan smage at der slet ikke er kød i. Vi udviklet mange forskellige retter, elementer og opskrifter som rummet netop denne forudsætning. Borgmester sovsen er en af dem, og er på mange måder en alt overskyggende stjerne for de mange.

Den er en ”brun” sovs som har dybde, karakter og umami, men som også har super meget genkendelighed og taler ind i vores minder om gode madoplevelser.

Den kan spise med ske, men gør sig også godt som sovs til div. Retter hvor der bliver serveret grøntsags bøffer og deller eller som kødets følgesvend!

Opskriften er delt op i 3 dele som skal laves hver for sig og så til sidst samles.

Borgmester sovs

Antal 1 liter

Ingredienser

Base 1:

  • 1 dl soya
  • 100 g smør
  • 1 1/2 spsk dijon
  • 1 1/2 spsk saltet citron purre

Base 2:

  • 2 dl rødvin
  • 2 dl portvin
  • 1 dl mørk balsamico
  • 4 dl fløde

Base 3:

  • 1 pakke champions eller svampe mix
  • 1/2 pak timian (frisk)
  • 4 kvist salvie (frisk)
  • 2 fed hvidløg
  • 2 løg
  • 2 gulerøder
  • 1/4 knoldsellerie
  • 1 tsk sort peberkorn
  • 5 dl grøntsagsfon (se opskrift hvis du ikke har en) (kunne også være fon af okse eller kylling)
  • olivenolie til stegning
  • salt til at smage til med

Sådan gør du

Base 1:

  • Brun smøret i en lille kasserolle.
  • Kom soya på, og lad det brus af.
  • Blend Dijon, saltet citron purre og den varme væske sammen med en stavblender – væsken vil nu emulger, altså samle sig som en mayo eller en ægte sauce.

Base 2:

  • Kog rødvin, portvin og balsamico reducer det ned til halvdelen i en gryde.
  • Kom fløden på og lad den igen reducerer til halvdelen.

Base 3:

  • Rens og halver svampe, og rist dem hårdt af i en brændvarm gryde med lidt olivenolie.
  • Rens resten af grøntsagerne og urterne og hak dem groft. steg dem ligeledes hårdt af i en brændvarm gryde med lidt olivenolie.
  • Hæld peberkorn, svampe og grøntsags blandingen sammen og kom fon på, og lad det reducer til halvdelen.
  • Sigt det hele fra og samle alle 3 Baser i en gryde, brug stavblenderen til at få sovsen homogen under simmering.
  • Smag til med salt, og juster med mere dijon hvis du savner lidt syre.

Tips

Borgmesteren holder sig for evigt på køl, og den er også god at montere andre saucer med hvis man står og mangler noget dybde i en anden sovs… 
Egenskab: Glutenfri, Keto, LCHF, Sukkerfri, Uden æg, Vegetarisk

Skriv en kommentar

Close
Close