Cookies med ruby & hvid chokolade

1.7K

Denne opskrift er ikke min – den kommer fra Solrøds uslebne diamant, min gode veninde Katharina da Costa. Denne opskrift på skønne chewy cookies, er mindst lige så dejlig som hende 😍

Katharina’s Cookies

Det her er en opskrift der bare fungerer, uanset hvordan du bærer dig ad! Du kunne lade dine unger lave dejen og den ville stadig blive god. Du kunne – ligesom jeg har gjort her – udskifte både hvid sukker og brun farin med kokossukker, og de bliver stadig fantastisk gode. Sidst men ikke mindst, så er de gode direkte fra frost eller køl, hvis du nu (som du burde) har lavet en ekstra stor portion, så du har lidt skøn cookie dough lige ved hånden på en gråvejrsdag 🌧

3 af 4 stemme

Cookies med ruby & hvid chokolade

Antal 12 stk

Ingredienser

  • 120 g sukker – jeg brugte kokossukker
  • 140 g brun farin – jeg brugte kokossukker
  • 240 g hvedemel
  • 140 g smør – blødt
  • 1 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk havsalt
  • 100 g hvid chokolade
  • 50 g ruby chokoladeknapper (annoncelink)

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen på 160 °C varmluft.
  • Pisk smør og sukker sammen.
  • Tilsæt æg.
  • Bland de tørre ingredienser og tilsæt til resten lidt ad gangen.
  • Hak den hvide chokolade, hæld i dejen og rør kort rundt.
  • Form 12 ensartede kugler og placér dem på en bageplade dækket med bagepapir.
  • Bag dine cookie i cirka 12 minutter, eller indtil de er gyldne.
  • Kom ruby chokoladeknapperne på de varme cookies, lige når de kommer ud af ovnen.
  • Lad dem afkøle på køkkenbordet, så bliver de sprøde i bunden.
  • Dine cookies kan også fryses eller lægges på køl som rå dej. På frost holder de sig i op til 4 måneder, og dej i køleren holder sig i 14 dages tid.
Ret: Bagværk, Kage
Køkken: Dansk

Skriv en kommentar

Close
Close