Rugbrød med kerner og hasselnødder

1.9K

Absolut ynglings rugbrøds opskrift, med boblende surdej, knækket rug og hasselnødder. Stik mig en skive med masser af smør any time! Når du bager dit eget rugbrød må du nemlig godt få tandsmør, du har jo lige brugt tid og sved på at bage det så de kalorier totalt velfortjent.

Med denne opskrift skal du gå igang dagen før det skal bages, aka det tager 2 dage at lave dette brød.

3 af 2 stemme

Rugbrød med kerner og hasselnødder

Antal 1 brød

Ingredienser

  • 65 g solsikkekerner
  • 65 g hørfrø
  • 65 g græskarkerner
  • 80 g knækket rugkerner
  • 300 g vand (til udblødning af kerner)
  • 250 g rugmel
  • 50 g ølands hvedemel
  • 20 g salt
  • 220 g vand (20C)
  • 200 g surdej (bageklar)
  • 1 spsk malt mel
  • 6,5 g gær
  • 50 g hasselnødder

Sådan gør du

Dag 1:

  • Bland alle kerner og de 300 g vand i en skål. Lad blandingen hvile i mindst 5 timer.
  • Herefter blandes resten af ingredienserne sammen med de udblødte kerner, og røres på en røremaskine i cirka 5 minutter.
  • Fordel dejen i en smurt 2-liters bageform.
  • Glat dejen flad med en våd hånd eller en dejskraber.
  • Drys toppen med sesam.
  • Dæk rugbrødet til, og sæt det på køl til dagen efter.

Dag 2:

  • Tag formen ud af køleren, og lad den stå ved stuetemperatur i 2 timer inden du bager.
  • Brødet bages i 75 minutter på 180 °C varmluft.
  • Slå rugbrødet ud af formen og lad det afkøle på en rist, før du pakker det ind.
Ret: Bagværk
Køkken: Dansk
Keyword: Sukkerfri, Uden æg, Uden mælk, Vegansk, Vegetarisk

Skriv en kommentar

Close
Close