Pasta med chorizo & grønne asparges

1.4K

Min datters yndlingspastaret er denne med sprød spansk chorizopølse, grønne asparges og grillede tomater. Jeg serverer ikke så tit pasta, så jeg tror også det har noget at gøre med glæden ved bare PASTA!
Denne lille sjove pastaskrue var ikke til at stå for nede i Netto – så vi skulle have pasta! Normalt spiser vi rå snittet spidskål som “pasta” til vores kødsovs, bolognese… Så ungerne fik julelys i øjnene, da de så den søde lille skrue på middagsbordet.

Fusili bucatti corti – a’ hva’ for en fisk?

Det er navnet på denne sjove pasta, jeg opstøvede på spothylden i Netto og den var god til netop denne pastaret, fordi den lige akkurat sugede den lette tomatsauce, der var til stede – og bandt alle de øvrige ingredienser sammen på fadet.

5 af 1 stemme

Pasta med chorizo & grønne asparges

Antal 5 personer

Ingredienser

  • 1 pakke Fusili bucatti corti pasta typen
  • 1 pakke spansk chorizopølse
  • 1 bundt grønne asparges
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 hoved spidskål

Sauce:

  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1/2 dåse tomatkoncentrat
  • 1 tsk røget paprika
  • 1/2 dl rødvinseddike
  • 1 dl fløde
  • 1/2 chili
  • salt og peber
  • 2 dl pastavand til at gøre saucen lidt tyndere lige inden det hele vendes sammen.

Topping:

Sådan gør du

Chorizoen og saucen:

  • Tag skindet af chorizoen og skær den i tern, kom dem i et mellemstort ildfast fad.
  • Pil løg og hvidløg, skær dem i tern og kom op til chorizoen.
  • Sæt det i ovnen på 200°C i ca 20 min. Rør rundt i det halvvejs.
  • I en gryde koges alle ingredienser til saucen op. Lad det simre indtil det skal bruges.

Pastaen:

  • Kog pastaen i rigelig vand, let saltet.
  • Sigt pastaen og gem kogevandet til saucen…

Fyld og toppings:

  • Skær asparges i små stave og smæk dem ned i pastavandet lige inden pastaen er done.
  • Skær spidskålen i tern, den skal vendes i sammen med sovs, chorizo og pasta lige inden servering.
  • Dadeltomaterne flækkes og steges/grilles med skæresiden nedad på en tør brandvarm pande.
  • Parmesan rives, basilikum plukkes og hvide syltet løg findes frem.

Anretning:

  • Pasta, asparges, sauce, chorizo og spidskål vendes sammen lige inden servering og kommes på et stort fad. Pynt med grillede tomater, basilikum og syltede løg. Servér revet parmesan on the side.
Ret: Aftensmad
Køkken: Italiensk

Skriv en kommentar

Close
Close