Keto snickers

2.3K

Denne uimodståelige snack fra det søde keto-køkken, er mit take på den berømte chokoladebar med peanuts og karamel – Snickers! Her er den i en variation der kan forkæle ganerne, på alle dem der ikke spiser gluten eller sukker. Den kan bestemt stadig forkæle, selvom man spiser det meste i sin kost, men det er nu alligevel magisk når man kan få sig noget syndigt, uden at det rent faktisk er det?

Snickers møder keto, og de bliver venner!

I denne opskrift på keto snickers møder en chewy bund af peanutbutter og hakket peanuts et blødt sejt lag af flødekaramel lavet af Sukrin Sirup (eller kokossirup) og fløde! Det er gudernes spise lige der. På toppen er der så mørk chokolade og flager af havsalt, for at balancere det søde lidt ud. Den smager faktisk også godt som en snickers is, hvis man opbevarer den i fryseren.

Og ellers er det bare lux med lux på. Man kunne også skære sin “kage” ud i mundrette hapsere, og så dyppe dem i mørk chokolade hele vejen rundt. Så vil man have svaret på scoretricket over dem alle – nemlig sådan et frækt lille stykke fyldt snickers chokolade. Men… husk kun at spise den i små mængder, hvis du er på keto – der er trods alt en smule kulhydrater i.

4.20 af 10 stemme

Keto snickers

Antal 1 portion

Ingredienser

Snickers Bund:

  • 200 g peanutbutter (crunchy)
  • 2 dl hele saltede peanuts
  • 25 g smør
  • 2 spsk kokossukker (annoncelink)
  • 1 stang vanilje – korn herfra
  • 1 dl mandelmel (annoncelink)

Flødekaramel:

  • 6 dl fløde
  • 250 g Sukrin Sirup Gold (annoncelink) – eller kokossirup (ikke keto)
  • 50 g smør

Top:

  • 200 g chokolade – jeg brugte 80%
  • havsalt
  • 1 dl hele mandler

Sådan gør du

Snickers Bund:

  • Smelt smør, kokossukker, vanilje og peanutbutter.
  • Tilsæt peanuts og mandelmel, og rør rundt.
  • Fordel massen i bunden af en form med bagepapir – jeg brugte et lasagnefad. Sæt den herefter på køl.

Flødekaramel:

  • Kog fløde, sirup og smør sammen, og lad det reducere til halvdelen. Karamel-massen bliver mørk og laver nogle tykke bobler, når den er ved at være i mål. Kig evt. på billedet for at se farven på karamellen i det midterste lag, det er et godt pejlemærke.
  • Når den er klar hældes den over den nu afkølede bund, og sættes tilbage på køl. Nu skal den blive gennemkold for at kunne få et pænt lag mørk smeltet chokolade på toppen.
  • PS. hvis du gerne vil dyppe mundrette stykker i chokolade, så anbefaler jeg at sætte den i fryseren først, så skære den, så tilbage i fryseren og til sidst dyppe i chokolade!

Top:

  • Smelt mørk chokolade. Jeg hakkede det og gav det ca. 1 minut i mikroovnen, hvor jeg rørte rundt indtil det var smeltet. Du kan også gøre det over et vandbad.
  • Hæld den smeltede chokolade over din karamel, fordel og drys med havsalt og hakkede hele mandler. Så er den klar, når chokoladen er stivnet!
  • Du kan skære den ud i barer eller i mindre stykker, som er lige til at hapse. Uanset hvad… husk kaffen!
Ret: Snacks, Sødt
Køkken: Amerikansk, Dansk
Keyword: Keto, Low Carb, Sukkerfri

Skriv en kommentar

Close
Close