Brunsvigercreme er et stort hit på brunchbordet, både hos børn og voksne. Udover at bruge den som topping på sin brunsviger, kan man nemlig også bruge brunsvigercremen som et lækkert sødt alternativ til Nutella, hvor man simpelthen bare smører den oven på sit morgenbrød. Husk tandsmør!
Brunch og Brunsvigercreme
En brunch skal have lidt af hvert, salt, sødt, sprødt og noget der overrasker! Her i opskriften finder du et bord samlet af en masse forskellige herlig ting og sager i nettop disse kategorier.
Det fynske brunchbord
Ingredienser
- kaffe ad libitum
- 1 glas Brunsvigercreme
- 1 helt friskbagt surdejsbrød
- 4 smilende æg kogt 6,5 minut
- 4 avocadoblomster (google it!)
- 8 stk lufttørret skinke
- 1 stk Rav ost i stænger
- 1 glas syltede hvide løg
- 1 glas hindbær & aronia marmelade
Kærnemælkspisket smør:
- 250 g blødt smør
- 1 dl kærnemælk
- 1 tsk havsalt
- 1 tsk frysetørret tomat
Ramsløgsmayo:
- 2 æggeblommer
- 1 dl løvstikke
- 1 dl purløg
- 4,5 dl neutral olie
- 2 spsk eddike
- 2 spsk dijonsennep
- 1/2 tsk havsalt
Grape med myntesukker:
- 4 stk grape
- 1 dl rørsukker
- 12 blade frisk mynte
Sådan gør du
Kærnemælkspisket smør:
- Pisk blødt smør hvidt og luftigt med en elpisker og tilsæt langsomt kærnemælken løbende.
- Kom havsalt i og servér nypisket ved stuetemperatur med et drys af frysetørret tomat.
Ramsløgsmayo:
- Pisk/blend æggeblommer med dijon, havsalt og eddike indtil massen er luftig.
- Hak løvstikke og purløg groft.
- Blend dem med olien, indtil den bliver smuk grøn i farven.
- Tilsæt den grønne olie i en tynd stråle til din mayo mens der piskes eller blendes.
- Hvis den bliver for tyk kan du justere med koldt vand – og omvendt med mere olie.
- Kom på en sprøjtepose og servér små portionsdutter.
Grape med myntesukker:
- Blend rørsukker og mynte kort, den grønne farve fra mynten skal kun lige akkurat fordele sig i sukkeret, ellers bliver det for vådt og smelter sammen.
- Servér oven på en halv grape.