Fynsk brunsviger med kagecreme

2.7K

Fynsk brunsviger – vi spiser den glædeligt på fødselsdage, og på hverdage hvor livet lige er en tand for kedeligt.

Til en bradepande-portion som denne opskrift, bruger jeg 2 glas af Vejsidebodens Brunsvigercreme.

Historien om fynsk brunsviger

Det fynske klenodie af en kage går åbenbart way back, laaangt væk fra den fynske hjemstavn og helt ned til Tyskland. Dette er i hvert fald én af de mange teorier som florerer blandt fynboer, og der er ikke noget der er så godt, som et gammeldags kage-mysterie! Derfor har brunneren også fået sin helt egen dag – nemlig den 11. oktober, hvor vi fejrer Brunsvigerens dag!

Forfatteren Anders W. Berthelsen, som selv er fynbo og som har forsket i bl.a. den brune sukkerkage, har fundet frem til 3 mulige ledetråde i dens oprindelse. I 1500-tallet var der åbenbart en fynsk by der hed Brunsvig. På dette tidspunkt kom det vrimlende med tyske arbejdere, og de steder hvor de valgte at stifte familie fik tyske stednavne – så heraf navnet Brunsvig. Måske opfandt de den sukkerholdige kage netop her! Det er dog højst usandsynligt, eftersom det kun var dem der var aller mest ved muffen, som havde det brune sukker i køkkenet.

En anden ledetråd tager os til den tyske by Braunschweig. Her er der dog ingen som kan genkalde sig en kage af denne afstøbning. Til gengæld har byens slagter en pølse kaldet “Braunschweiger”.

Den sidste og mest sandsynlige ledetråd, efter forfatterens egen overbevisning, er at det er en kage som er opstået over tid på Fyn, og af tilfældige veje har fået navnet “Brunsviger”. Denne teori understøttes af det faktum, at man hos bagerne i 1800-tallet kunne få en masse forskellige kager, som var navngivet tyske byer; Hannoverkage og Hamborgkage, for bare at nævne et par stykker. Der er i 1830 fundet en annonce i en fynsk avis, hvor bageren fra Nedergaden i Odense sælger Brunsvigerkage… så jeg tænker at jeg går med denne ledetråd, og endegyldigt erklærer Brunner for den fynske nationalkage!

4.72 af 7 stemme

Fynsk brunsviger med kagecreme

Antal 10 portioner

Ingredienser

Sådan gør du

  • Lun mælken og tilsæt den til rørekedlen sammen med sukker, gær og halvdelen af hvedemelet.
  • Mix dejen grundigt i cirka 5 minutter, tilsæt salt og resten af melet, og lad det herefter mixe i yderligere 5 minutter.
  • Nu tilsættes de kolde smørtern dejen, og den køres indtil du ikke længere kan se smørklumperne i dejen.
  • Lad herefter dejen hæve tildækket et lunt sted i cirka 2 timer.
  • Når dejen er hævet fordeles den på en dyb bageplade beklædt med bagepapir, og dejen trykkes ud med fingrene så den fylder hele pladen (Tip: våde fingre gør det meget nemmere).
  • Til sidst trykker du med alle dine fingre nogle huller i dejen, så der er god plads til en masse små lækre søer af brunsvigercreme.
  • Nu tilføres brunsviger cremen. Fordel cremen på bunden med en dejskraber eller med hænderne.
  • Lad den færdige brunsviger hæve i yderligere 30 minutter, og bag herefter ved 175 °C varmluft i 20-25 minutter.
Ret: Bagværk, Kage
Køkken: Dansk
Keyword: Vegetarisk

Skriv en kommentar

Close
Close