Den her salsa er grillet køds bedste ven, salsa verde er frisk, finurlig og et skønt pust ind imellem bearnaise saucerne du skal spise til alle de røde bøffer hele sommeren. Den er også idéel som dressing til diverse salater eller som tilbehør til grillede grøntsager.
Mynte, koriander og løvstikke er lig med salsa verde
Det er i grunden en sjov kombination, og nu er der mange koriander haters der ude! men jeg sværger at de ikke vil opdage at der er koriander i denne salsa. De mange forskellige ingredienser som skal til for at lave denne skønne grønne salsa går nemlig sammen i en helt særlig forening og bliver til helt sin egen smag.
salsa verde kan have mange forskellige udtryk, den er nemlig at find i de fleste lande med hver sin ingrediens liste. denne minder mest om den italienske som også har capers og hvidløg. Men i Frankrig vil den være mayo baseret og med estragon. Denne er min egen udgave, så vi kunne kalde den for en sydkyst salsa verde!
Salsa verde
Ingredienser
- 1 håndfuld løvstikke
- 1 håndfuld koriander
- 1 håndfuld mynte
- 1 fed hvidløg
- 1 citron saft og skal her fra
- 1 saltet citron kun skallen
- 1-2 stk ansioser
- 1 spsk capers
- 5 stk cornichoner
- 1/2 rød chili
- 1-2 dl olivenolie
Sådan gør du
- Hak alle krydderurterne groft og kom dem i en blender.
- Hak cornichonger og chili groft og kom dem i blenderen også.
- Pil hvidløget og kom det og ansioserne i.
- Riv citronskallen og pres saften og kom det i.
- Blendt det hele sammen kort, mens du montrer med olivenolie til den har en fin tykkelse.