Pickles opskrift med sylterester

1.8K

Denne pickles opskrift, er endnu en opskrift fra bæredygtighedsskuffen! Hvis du ligger inde med lidt blandede rester af syltevarer i dit køleskab, så er du allerede godt på vej mod en portion pickles! Måske har du lidt rester af syltede græskar, agurk eller asier stående i køleskabet? Hiv fat i grøntsagsskuffen og se om der i bunden gemmer sig et kvart blomkålshoved, et stødt æble og en slatten gulerod? Tjek… Sæt igang!

5 af 1 stemme

Pickles opskrift med sylterester

Antal 1 portion

Ingredienser

  • 3 dl sylterester (fx græskar, agurk, capers eller asier)
  • 5 dl lage af forskellige slags (fx fra syltede græskar, agurk eller asier)
  • 100 g blomkål
  • 1 æble
  • 1 gulerod
  • 2 spsk karry
  • 1 spsk gurkemeje
  • 1 spsk grov dijonsennep
  • 1 1/2 spsk Maizena
  • 1/2 dl vand (til at røre maizenaen ud med)
  • salt og sukker (til at smage dine pickles til med)

Sådan gør du

  • Hak eller blend dine rester af syltede grøntsager.
  • Kog lagen fra syltevarerne sammen og tilsæt lidt karry, gurkemeje og grov dijonsennep.
  • Jævn den opkogte lage med en sjat Maizena.
  • Hak dine friske grøntsager i små tern og kog dem møre i vand.
  • Dræn grøntsagsternene og bland dem sammen med de hakkede syltede grøntsager og lagen.
  • Smag det hele til med salt og sukker.
  • Du har nu lavet din egen pickles af rester fra køleskabet. Selv tak!

Noter

Hvis du ikke har sylterester og/eller rester af syltelage, så skal du bruge lagereddike og sukker kogt sammen som din lagebund, og så erstatter du de 3 dl syltede grøntsager med flere friske grøntsager.
Ret: sylt
Køkken: Dansk
Keyword: Glutenfri, Uden æg, Uden mælk, Vegansk, Vegetarisk

Skriv en kommentar

Close
Close