Ingen varer i kurven.
Historien om Vejsideboden
Marlene og hendes familie flyttede i vinteren 2017, fra det brostensbelagte København til en lille idyllisk landsby, lidt uden for Solrød Strand. Her var der kig til byens gamle mølle, søde naboer og et skønt lille hus, med udsigt over markerne fra baghaven.
Marlene er udlært kok og er derfor vant til et højt tempo, og med en nyfødt der sov som en professionel teenager, og som ellers bare gerne ville sidde fikseret i bæreselen på ryggen, havde hun ikke andet end tid og overskud. Derfor kastede hun sig hurtigt over de mange hyldeblomster i deres have, som alle stod i fuld flor! Saften fik hurtigt drukket sig selv, og hun måtte ud i landsbyen, langs marker og enge, for at finde flere forsyninger.
Med junior i barnevognen med på rov, øjnede hun meget hurtigt at man kunne have bunkevis af IKEA-poser bundet både på siden og på håndtaget af vognen. Under vognen kunne der også være flere poser, og der kunne også snildt stå én oven på barnevognen. Sådan fik hun virkelig høstet hyldeblomst langs mark og eng! Faktisk blev hun efterfølgende ramt af lidt dårlig samvittighed, for hvor skulle bierne nu få deres pollen fra!? Måske lidt en ammehjerne-bekymring, men trods alt sympatisk.
Nå, men hjem gik turen med millioner af hyldeblomster. Først tænkte hun, at de i familien sagtens kunne nå at drikke alt den saft… Men da først blomsterklaserne var talt sammen, og hun fik regnet sig frem til, hvor meget sukker og hvor mange citroner hun skulle ud at investere i, opdagede hun, at hun hverken havde beholdere, gryder eller penge nok til at producere så meget saft.
Der var blomster nok til at lave 150 liter saft!
Ja, så hun brugte fantasien lidt, oppe i deres skur, og fik ret hurtig smækket en lille rød bod sammen, med hjul og et par hylder, som kunne beskytte produkterne mod regn. Hun fik endda fastmonteret et skilt, så forbipasserende bilister kunne afkode “VEJSIDEBOD” fra begge køreretninger. Og lige dér, mellem dag og nat en varm juli, blev en fin lille bod rullet ud på fortovet, fyldt op med spandevis af hyldeblomstsaft-koncentrat på glasflasker.
Marlene så nemlig ingen anden udvej, end at lave lidt mønt på de hyldeblomster, hvis der skulle være råd til større gryder, citroner og hvad der nu ellers var behov for, til sådan et projekt.
Det gik super godt. Den røde vejsidebod blev taget godt imod af landsbyens beboere og forbipasserende, og hun begyndte ret hurtigt at udvide sortimentet med syltede grøntsager fra køkkenhaven, marmelade lavet af hindbær fra deres 1000 hindbærbuske og jordbær fra en af de økologiske pluk-selv-gårde i nærheden.
Hele sommeren gik således med hende i køkkenet og junior på ryggen – og det endte i et stort skønt kram fra lokalmiljøet. Tak for det!
Siden denne sommer, blev Marlene ofte spurgt, om boden ikke skulle have en tur mere i manegen, og jo det skulle den da helt sikkert. Det eneste problem var, at det faste arbejde i København slugte al kokke-energien, helt ud til grydespidserne. 2020 blev året der bød os alle på lidt af hvert, og for Marlenes vedkommende mere tid derhjemme, og her opstod muligheden for at tage en runde mere!
Marlene havde nu, endnu mere end første gang, lyst til at gøre noget for lokalmiljøet! For at skabe en hyggeligere stemning, og give plads til flere produkter, rykket hun boden op ad indkørslen, og ind under buen.
Alt man skal gøre for at forsyne sig med syltevarer, saft, marmelade og brunsvigercreme, er bare at følge skiltene, lyset og hyggen, hen til buen. Herinde finder man skabet med alle bodens produkter.
Landsbyen har givet Marlene meget, og i starten af 2021 fik Hun og Vejsideboden deres første kollega og nye medejer: Nicoline Ovesen. Hun er ligesom Marlene, entreprenant ud i mange facetter, en dygtig grafiker, fotograf og specialist i kager og søde sager. Hun er nu fast inventar i den lille bod med store drømme, og kommer til at løfte og lege sammen med Marlene.
De mødte hinanden på deres livs hovedspring ud i voksenlivet. De stødte på hinanden i sommeren 2019, da deres jævnaldrende døtre sammen med dem, var på vej ned til døtrenes første skoledag, og der var instant gnister mellem både dem og pigerne. Skæbnen ville det, at de tilfældigvis boede 3 huse fra hinanden på den lille landsbyvej. Nicoline og Marlene opdagede hurtigt, at de i mange år havde levet næsten parallelle liv, hvad angår familierelationer, karriere, uddannelse og interesser. Det var som at finde krukken med guld for enden af regnbuen, og derfor er de i dag sammen om bodens univers og fremtid.
Marlene & Nicoline