Go Back
+ servings
5 af 2 stemme

Fastelavnsboller med brunsvigercreme

Antal 12 stk

Ingredienser

Bolledej:

  • 100 g sødmælk
  • 100 g smør - til dejen
  • 20 g surdej
  • 20 g gær
  • 40 g sukker
  • 300 g hvedemel
  • 5 stk kardemommekapsler
  • 5 g salt
  • 1 æg
  • 100 g koldt smør - til lag i dejen når den rulles ud

Fyld:

Glasur og pynt:

  • 1 dl vand
  • 100 g sukker
  • 50 g kakao
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 100 g smør
  • 2 æg
  • 40 g hasselnødder (afhindet, ristet og hakket) - til pynt

Sådan gør du

Bolledejen:

  • Lun sødmælken så den er cirka 20 °C.
  • Skær de første 100 g smør ud i små tern.
  • Mal eller blend dine kardemommekapsler i en krydderi-/kaffemølle, og sortér kapslerne fra, så du kun bruger de små sorte frø.
  • Bland alle tørre ingredienser i din røreskål.
  • Bland mælk, æg, gær og surdej i en anden skål, og hæld det over i røreskålen med de tørre ingredienser.
  • Kør dejen på din røremaskine i cirka 5 minutter, indtil dejen er glat.
  • Når dejen er glat, tilsættes de kolde stykker smør. Dejen køres fortsat på røremaskinen indtil smørret ikke længere er synlig, og dejen er glat og slipper skålen (det er en forholdsvist klistret dej, så vær ikke bange).
  • Med en våd hånd tages dejen op af røreskålen, og strammes kort op. Lad den herefter hvile 30 minutter i en smurt beholder med låg.
  • Drys lidt mel på bordet og vend dejen ud. Drys lidt ekstra mel på toppen af dejen, og rul dejen ud så den fylder cirka 20 x 30 cm. Nu tager du den sidste omgang smør ud af køleren, og hold lige på hat og briller, for nu får du et virkelig smart trick: Snup en ostehøvl, og høvl cirka 4-5 skiver smør, som du lægger på langs i midten af den udrullede dej.
  • Fold nu de tomme dejvinger ind over smør-landingspladsen, tryk det let sammen med din kagerulle og rul det lidt ud. Fold så dejen sammen på midten og rul den ud igen. Gentag denne procedure 2 gange mere. Herefter lægges dejen i en smurt beholder med låg, og sættes på køl, hvor den skal hvile i 30 minutter.
  • Når dejen er veludhvilet, drysser du igen lidt mel på bordet, vender dejen ud og drysser lidt mel på topppen af dejen. Rul dejen ud med en kagerulle så den fylder cirka 40 X 40 cm. Sørg for at der er mel under dejen, så du kan nemt kan flytte dejen rundt på bordet.
  • Skær dejen ud med 3 snit på den brede led, og 4 snit på den korte led, så du ender op med 12 firkantede stykker dej fra himlen.
  • Læg en spiseske kold brunsvigercreme i midten af dej-firkanterne, og tag nu fat i alle 4 hjørner og pres enderne sammen, og pres siderne sammen med 2 fingre. Når du har gjort det, samler du igen de 4 hjørner ind mod midten af bollen, vender den om og lægger den på en bradepande med beklædt med bagepapir.
    Du kan se på billederne nederst på siden, hvordan jeg gør.
  • Gentag proceduren med alle dine boller, læg et klæde over bollerne og lad dem hæve i 45 minutter.
  • Forvarm ovnen på 200 °C varmluft og sæt et ildfast fad ind i bunden af ovnen - heri hælder du en halv kop koldt vand, lige inden du sætter dine boller ind for at bage. Så kommer der nemlig damp under bagningen, som er med til at holde på fugten i dejen, og sørger for en flot afbagning.
  • Bag bollerne i cirka 12-15 minutter, og lad dem afkøle inden du pynter!

Glasur og pynt:

  • Kog vand og sukker sammen.
  • Under omrøring tilsættes kakao og vanilje.
  • Smelt smørret og montér det i massen, under omrøring.
  • Til sidst tilsættes æggene under omrøring. Massen skulle nu gerne tykne (legere).
  • Lad glasuren afkøle i mindst 30 minutter ved stuetemperatur.
  • Når glasuren er afkølet, dypper du oversiden af bollerne i glasuren og drysser de hakkede hasselnødder på toppen.
Ret: Bagværk, Kage
Køkken: Dansk
Keyword: Vegetarisk