Banankage med chokolade og fransk mokka glasur

20

Svampet, venlig og helt uimodståelig banankage med hele stykker 70 % chokolade i kagedejen og tyk og glat fransk glasur med blid smag af mokka. Whats not to like? Denne opskrift på Banankager er lavet med de der bananer der lige er på kanten mellem overmodne og skrald, men fortvivl ej, bare smidder dem i fryseren…

Når du så har en lille samling kan du bla. bruge dem til af bage kager med! du kunne også smide dem frosne i din blender når du laver dig en smoothie.

Den franske glasur er en sand fornøjelse, jeg smagte den første gang da min kollega fra min tidligere arbejdsplads, Elisa, havde en “klassenstime” kage med ind på arbejdet en dag! og lige d jeg smagte kagen med det fransk postulat af en glasur tog det mig straks tilbage i minde kassen, hvor minderne om alle de skønne kager man fik i klassen som kammeraternes mødre havde bagt aftnen eller til de der sammenkomster på skolen som høstfest eller “kagesalg” i sports foreningen. DET var bare lige præcis den glasur der var på de der bradepandekager som Elisa havde smurt på den chokolade kage den dag.

Jeg havde faktisk ikke fået den siden jeg var barn, og er ikke støt på den som voksen qua mit arbejde… hvilket er lidt underligt, SÅ mine damer og herre, her er opskriften der er nøglen til dine kagedrømme!

Banankage med chokolade og fransk mokka glasur

Antal 12 personer

Ingredienser

Kagedej:

  • 4 stk Bananer (frosne, der er tøet op)
  • 6 æg
  • 200 g rørsukker
  • 4 dl neutral olie
  • 2 tsk vaniljepasta
  • 1/2 tsk fin salt
  • 350 g hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 2 tsk bagepulver
  • 200 g chokolade 70 %

Fransk mokka glasur:

  • 1 dl vand
  • 1 dl espresso (eller kaffe)
  • 200 g rørsukker
  • 100 g kakao
  • 2 tsk vaniljepasta
  • 200 g smør
  • 3 æg

Sådan gør du

  • Forvarm din ovn på 175 C varmlufts funktion.

Kagedej:

  • Pisk sukker og æg i en skål, til let luftige.
  • Monter olien og vaniljen.
  • Mos dine bananer med et piskeris eller i din røremaskine.
  • Kom dem i blandingen.
  • Bland de tørre ingredienser (bortset fra chokoladen) i en anden skål og tilsæt dem lidt af gangen til den våde blanding.
  • Hak din foretrukne chokolade i små tern.
  • Smør din kage form eller for den med bagepapir.
  • Hæld din kagedej i formen og drys chokolade ternene oven påkagen.
  • Bag kagen i 45 min.
  • Lad den køle af inden du hælder din franske glasur på toppen.

Fransk mokka glasur:

  • Kog vand og sukker, sluk for blusset og hæld espresso/kaffe i.
  • Under omrøring kommes kakao og vanilje i.
  • Smelt smøret og monter det i massen under omrøring.
  • Tilsæt tilsidst de 3 æg under omrøring. – massen skulle nu gerne tykne, aka legere.
  • lad den køl ned i ca 30 min inden du hælder den på kagen. Pisk gerne i den hen af vejen.
Egenskab: Uden mælk, Vegetarisk

Skriv en kommentar

Close
Close